|
Reglerne om skriftlige ansættelsesbeviser
er andet og mere end lov om
ansættelsesbeviser (lov om arbejdsgiverens
pligt til at underrette lønmodtageren om
vilkårene for ansættelsesforholdet) fra
1993. Loven suppleres af et større antal
kollektive overenskomster. Indenfor
sømandslovens område suppleres loven
af særlige regler. I sager om
ansættelsesbeviser er det derfor vigtigt at
have overblik over den samlede mængde af
regler om skriftlige ansættelsesbeviser.
Lovdokumentationen indeholder optryk af de
vigtigste trykte og utrykte forarbejder til lov om
ansættelsesbeviser og de vigtigste
forarbejder til det underliggende EU-direktiv
91/533. Herudover indeholder lovdokumentationen
forarbejder til de vigtigste kollektive
overenskomster, der gennemfører
EU-direktivet i dansk ret. Det drejer sig om det
indenfor staten gældende CFU-cirkulære
og KTO-aftalen, der dækker det kommunale og
amtskommunale område. Herudover indeholder
lovdokumentationen optryk af sømandslovens
regler med forarbejder.
Bogen vil derfor være et nyttigt redskab
for enhver, der i praksis beskæftiger sig med
ansættelsesret.
Henrik
Karl Nielsen
er partner i Norsker
& Jacoby,
Advokatfirma. Hans
specialer omfatter bl.a. arbejds- og
ansættelsesret.
|